NAIVISTISK KUNST

Rønde Kunstforening inviterer til udstilling på KunstVærket i Odder den 4. oktober

På KunstVærket udstiller 14 danske billedkunstnere, som alle arbejder med naivistisk kunst.

Udstillingens kunstnere præsenterer mangfoldigheden i dansk naivistisk kunst. Fra tradition til fornyelse.

Også teknikken og billedudtrykket favner bredt. Malerier, keramiske figurer, bemalede træfigurer og meget andet.

Ole Grøn, som er én af udstillerne, holder bogreception samme dag, og han vil præsentere både udstillingen og sin bog for os.

Efter udstilling og præsentation  serverer vi kaffe/te og kage i parken, hvor der er borde og bænke. Her kan vi også nyde de udstillede skulpturer.

Vi arrangerer samkørsel og kører fra Rønde Busterminal kl. 12.45.

Adressen er Odder Kunstforening, Vitavej 60, Odder (Det gamle sygehus).

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her på https://rkunstforening.nemtilmeld.dk/ og vælg, om du kører selv, har plads til x passagerer eller ønsker et lift.

Kørsel (40 kr.) betales direkte til chaufføren.

Tilmelding senest 29. september.

Vi glæder os til endnu en dejlig kunstoplevelse.

De bedste hilsener - på vegne af Rønde Kunstforening - fra Lisbeth Kallestrup