Atelierbesøg hos Birgitte Støvring
Du inviteres til et spændende og anderledes atelierbesøg torsdag den 24. september kl. 19. Vi skal besøge Birgittes helt nye atelier hjemme i haven i Højbjerg og her se og høre meget mere om Birgittes kunst.

Birgitte Støvring fortæller selv om sine værker:
“I min seneste billedserie har jeg arbejdet med en figur kaldet “gartnerinden”. Jeg har aldrig haft et ønske om at male forskønnede havebilleder, men da min familie og jeg flyttede fra KBH og ud på landet, opstod der en fornyet gemt interesse. I min familie har der altid været en stærk forbindelse til jord og vækst. I særdeleshed min mormor forstod vigtigheden i at pleje og gøde jorden - altså at give med omsorg, for at få noget konstruktivt retur.
Figurerne på mine billeder knytter sig særligt til fortællinger om netop min mormor. Man kan sige at hun er blevet en ny version af den græske gudinde Demeter, der vogter over jordens frodighed. I mine malerier optræder der også hobevis af vaser, som kan transportere livgivende vand, samt valmuer der står stærkt og lyser rødt. Dem husker jeg fra barndommen som en hyppig grøftekantsblomst - både skrøbelig og stærk. I malerierne ser jeg dem som symboler på forgængelighed, og de optræder sammen med kvinder der konstant, i kraft af deres positurer, søger efter balance. I mine nyeste værker begynder de også at slå rødder, og fortiden stikker op af jorden i form af hænder og øje.
Jeg har altid arbejdet ud fra at tingene er i sammenhæng med hinanden, og har særligt i disse år haft mange overvejelser om jordens tilstand. Hvad sår vi? Hvad kan vi høste? Og hvad giver vi videre til kommende generationer? “
Vi ser frem til en meget interessant og hyggelig aften, hvor der også bliver tid til en kop kaffe.
Vi arrangerer samkørsel og kører fra Rønde Busterminal senest kl. 18.15.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Rønde Kunstforening og koster 50 kr. for ikke-medlemmer.
Hvis du kører med, koster kørsel 40 kr. pr. person.
Tilmelding sker her på siden senest den 20. september.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 24. september 2026 kl. 18:15 til 21:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 21. september 2026 kl. 09:00
Sted
Rønde
Ceresvej 2
8410 Rønde
Arrangør
Rønde Kunstforening
Tlf. +45 23111330
signeingeborgthomsen@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Rønde Kunstforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser