Rundvisning på ARoS
Picasso, Miró, Léger - modernismens mange stemmer
Rønde Kunstforening inviterer til rundvisning på ARoS
torsdag den 24.april 2025 kl.19.00.

Denne gang skal man selv sørge for transporten til Kunstmuseet ARoS, og her betaler man selv sin indgangsbillet. Pris: 180 kr. (eller bruger sit årskort).
Rønde Kunstforening betaler rundvisningen - men evt. ikke-medlemmer betaler 50 kr. Der er plads til 25 personer. RK-medlemmer prioriteres.
Kl. 18.45 mødes vi ved billetlugen på ARoS
Kl. 19.00 starter en times rundvisning
Sjældent er der blevet vist så mange betydningsfulde værker fra den vesteuropæiske modernisme i Danmark - Pablo Picasso, Georges Braque, Fernand Leger, Joan Miró, bl.a. - som når ARoS slår dørene op til denne udstilling.
Udstillingen nuancerer fortællingen om modernismen ved også at dykke ned i mindre kendte grupper af værker kendetegnet som Art Brut, naivisme og spiritualisme, og her er en god mulighed for at få dybere indsigt i en vigtig og elsket periode i kunsthistorien.
Udstillingen indeholder både værker af modernismens mest anerkendte mestre side om side med værker af kunstnere fra perioden, der ikke traditionelt har været en del af den vestlige kunstneriske kanon.
Vi tages med på en rejse tilbage i tiden til Paris i begyndelsen af det tyvende århundrede og frem til tiden efter Anden Verdenskrig.
Udstillingen er baseret på den franske kunstsamler Roger Dutilleuls private kunstsamling, som han opbyggede gennem tætte venskaber med modernisterne i Paris i første halvdel af det tyvende århundrede.
Tilmelding senest 16. april.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 24. april 2025 kl. 19:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 19. april 2025 kl. 20:00
Sted Rønde
Arrangør
Rønde Kunstforening
Tlf. +45 23111330
signeingeborgthomsen@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Rønde Kunstforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser